»En dag tænkte jeg bare, nu er det sgu min tur«

Det var en hård grind fra 0 seere, til hvor jeg er i dag

Det er vel 8-9 år siden, at jeg tændte min stream for første gang (på Twitch, red.). Det var ikke, fordi jeg havde lagt en stor masterplan. Det var egentlig bare en tanke, der faldt mig ind.

Det var virkelig grineren. Jeg har altid spillet computer, men nogle gange har jeg måske også savnet, at der var en at snakke med imens, og det blev på en måde chatten, der blev det sociale for mig.

Det er jo kun cringe, indtil det virker

Jeg prøvede at holde det lidt hemmeligt, at jeg streamede i starten. Det var sådan noget med, at man ikke ville have, at ens gym-klasse fandt ud af det. Det er let at sige, ‘bare gør det og vær ligeglad med, hvad andre tænker’, men der er en virkelighed, hvor det er skræmmende, at folk går rundt og laver sjov med en.

I dag tænker jeg på det, som at der er så meget content, og så mange folk, der laver alt muligt, så hvis du laver noget, som ender med at være lidt dårligt – bro, folk har glemt det om en dag, og så er det bare at prøve igen.

At gå fra 1 til 10 viewers, det er det vildeste

Da jeg begyndte at være en af de største danskere på Twitch, der kunne jeg godt mærke, at der skete noget.

Men det var også sjovt, da der efter nogle måneder var 10, der så med. Fra at ingen skriver i chatten til at der er to. Det er det sygeste. Første gang man bliver spottet på gaden var også vildt. Det steg nok med 100 viewers hvert år i starten. I dag er der flere end 2.000, der ser med, når jeg streamer live.

Jeg gik først fuldtid, da jeg havde rigeligt med penge

Det har altid været vigtigt for mig at have jobs ved siden af, at jeg har streamet, så jeg vidste, at jeg havde penge til at leve for. Det, der dræber de fleste mennesker kreativt, er jo det finansielle. Jeg tror, at mange laver en fejl og går for tidligt i gang med at lave content, fordi de har fået et kommercielt tilbud.

Det var teknisk set først, da jeg blev færdig med min bachelor på CBS, at jeg gik fuldtid, men jeg havde nok godt kunne leve af det i nogle år før det.

Man kan godt føle, at man bliver hevet i fra alle retninger

Jeg havde en gang et sælgerjob i Telia, hvor jeg fik lysten til at arbejde hårdt. Der kunne jeg mærke, at hvis jeg bare knokler nu, så kommer der et resultat.

Nu kan jeg godt lide, at den eneste, der sætter en stopper for, hvor meget jeg arbejder, er mig selv. Det er selvfølgelig også farligt, fordi det kan være svært at sige stop.

Det, man giver mest afkald på, er sådan noget som venner. Man får lige en stikpille, når man mødes – ‘det er også lang tid siden, vi har set dig’. Det kan godt gøre lidt ondt i hjertet. Samtidig har jeg mine forældre og en kæreste, og der er også en forventning fra seerne om, at man hele tiden skal være aktiv.

Det kan være svært at prioritere

Det sygeste er jo, at man skal overleve lige nu – jeg skal have en video ud på mandag, og jeg skal hjem og streame i aften – men samtidig så skal der også ske noget helt vanvittigt om 12 måneder. Og det, der skal ske der, skal jeg begynde at planlægge nu, ellers bliver det halvhjertet.

Nogle dage kan jeg godt mærke, at jeg er for rystet i hovedet til at sidde og snakke mere, når jeg kommer hjem, især hvis jeg har haft nogle tunge møder i løbet af dagen. Så jeg streamer kun tre-fire gange om ugen. Hvis jeg streamede hver dag, hvornår fanden skulle jeg så se mine venner?

Hvis du ikke er made for it, er der ikke noget at gøre

Man kan godt have moderatorer, der holder øje og sletter beskeder, men i sidste ende vil der altid være folk, der skriver lort. Du er jo live. Du kan ikke sidde og skjule dine følelser, og hvis der er en, der kommer ind og skriver noget, så kan du lige så godt svare på det, fordi alle andre kan godt se beskeden i chatten, og at du ignorerer den.

Det har også været min fordel, at jeg ikke har noget imod, at vi laver sjov med hinanden. De sviner mig lidt, og jeg sviner dem lidt. Det er lidt som en ven. Det er jo også kedeligt at have en ven, hvor man bare er sådan, ‘hej, jeg elsker dig, du er den sødeste’. Det er der jo ikke nogen, der gider. Derfor tager jeg det heller ikke så tungt.

Jeg er drevet af, hvor meget man kan skubbe til grænserne

Folk ser stadig influenter som lidt ‘Q&A på værelset’-stemning. Jeg vil gerne vise, at vi er dygtige.

Jeg er en af dem, som folk godt kender, men jeg drømmer om at lave noget, der cementerer mig som en legende for den her æra af social medie-creators. At kunne kigge tilbage og være sådan, ‘det var sgu crazy det der’. Det kan også godt være, at jeg har gjort det, men der skal bare ikke være nogen tvivl.

Jeg vil gå tv-vejen, hvis det giver mening. Jeg vil ikke være fast på TV2 eller DR, men hvis man kan lave noget, hvor det giver mening for begge parter, så synes jeg, at det kunne være interessant. Men jeg drømmer ikke om at blive tv-vært eller være med i koncepter som ‘Forræder’ eller ‘Spillet’. Det siger mig ikke rigtig noget.

Jeg er virkelig glad for, at jeg er gået den her vej

Jeg tror ikke, at jeg kunne have et bedre liv, end det jeg har, simpelthen – så kliché som det lyder.

På en eller anden måde har jeg jo valgt den her vej, men det kom også bare så naturligt, fordi det blev større og større. Det var lidt oplagt, at jeg skulle denne vej. Jeg føler ikke, at jeg har stået ved en skillevej. Det endte bare med at blive min vej.

CUPRA x SØNDERGAARD

Rasmus Søndergaard har med sin ærlige tilgang, sit engagement og sin evne til at samle mennesker omkring fælles oplevelser skabt et univers, som tusindvis af danskere følger hver eneste uge.

Netop derfor har Rasmus og CUPRA indgået et flerårigt partnerskab, der bygger på et fælles ønske om at udfordre det forventelige. Som en del af samarbejdet vil Rasmus løbende være med til at udvikle og deltage i en række særlige aktiviteter sammen med CUPRA, ligesom CUPRA er officiel partner på Chat Records.

Læs mere og få tilsendt et nyhedsbrev med særlig adgang til konkurrencer, invitationer til eksklusive events samt nyheder om kommende projekter med Søndergaard.