»Det var naturligt at tage en anden vej«
Danijel ‘Drux’ Deletic har været selvstændig i mere end 15 år og er lykkedes med at leve af sin passion. Fra bloggen DDS og Distortion-fester til tv-vært, padeltræner og konsulent. »Jeg har altid været i bevægelse«, siger han.
CUPRA STORIES
En portrætserie, der følger PASSIONEREDE danskere, som har turdet tage en anden vej i livet.
Skolen var ikke så meget for mig
Jeg passede aldrig rigtigt ind i skole- og uddannelsessystemet. Jeg kunne ikke sidde stille og følge en linje, som andre havde bestemt. Jeg vidste bare, at mit kald lå et andet sted end i en klassisk uddannelse, så jeg begyndte stille og roligt at skabe min egen vej.
Jeg havde sådan lidt overdrevet Balkan-selvtillid, men måske bare lavt selvværd. Den dag i dag har jeg ikke en uddannelse, men jeg har formået at være selvstændig i 15 år. Mit sidste ‘rigtige’ arbejde, før jeg blev selvstændig, var som afrydder på KB3-diskoteket.
Brænd lige en cd til mig
Det, jeg var god til, var at anbefale musik. Jeg vidste bare, hvad der var god musik, og hvad det nye var. Og så ville folk også altid have mig med ud at shoppe. Så vi begyndte at lave en blog, hvor vi anbefalede musik, sneaks og tøj. Det var sådan, DDS (Droz Daily Steezin’, red.) startede.
Det var, da den nye bølge af rappere kom frem. Folk i kulturen syntes, at det var svært, at medier, der ikke forstod, hvor de kom fra, skulle udtale sig om dem. Vi var en del af det. Vi var til festerne og koncerterne, og vi kendte folk privat. Vi havde ikke brug for en ordbog for at forstå, hvad Sivas sagde.
Vi tjente jo nul og niks
Mine forældre forstod ingenting. Det eneste, de gik op i, var, at der skulle betales nogle regninger. Så de forstod ikke, hvad jeg lavede – hvorfor sidder du så meget på computeren? Får du løn for det?Vi gad ikke have bannerreklamer på siden, fordi vi syntes, det var grimt, selvom vi kunne have tjent nogle annoncekroner. Vi gjorde det aldrig ud fra et business-perspektiv. Vi gjorde det, fordi vi ikke kunne lade være.
Jeg har altid nægtet at tage et normalt job
Jeg vidste, at det ville tage tid væk fra det, jeg var der for at opnå. Jeg har set mange folk flytte til New York og få et tjenerjob, fordi de tænker, at tingene jo skal hænge sammen. Syv år senere er de stadig tjenere, og der er ikke sket noget. Der er der ikke noget galt i, men jeg vidste bare, at det ville jeg ikke. Så ville jeg hellere have det hårdt nogle måneder.
Jeg gik fra at have 100.000 følgere til 700.000
Jeg plejede at lave TikToks med min søn hver dag efter børnehave. Vi satte et kamera op og dansede. Det var ikke noget specielt. Det gør vi så også den dag, og vi poster den – om aftenen har den allerede ramt to-tre millioner views. Det var skørt. Jeg har lavet det trin, windmill, i 15 år. Det viser, at du kan gøre det samme i 15 år, og så en eller anden dag med den rigtige sang på det rigtige minut, så giver det mening.
Hvis du nogensinde rammer noget, så malker du det
Det havde en ven lært mig, så det gjorde jeg. Jeg lavede en ny windmill-challenge hver dag, som fik mellem to og syv millioner views. Samtidig gjorde jeg det, som jeg ikke havde gjort med mine andre virale videoer, jeg gav dem noget andet, de skulle blive der for. Første gang, jeg gik viralt, var det kun i USA. Så jeg kunne være i New York og alle vidste, hvem jeg var, men i Danmark var jeg bare Emilie. Det var dejligt at have mit fri-space herhjemme. Det ændrede windmill-challenge på. Nu er det nærmest mere i Danmark end i New York.
Jeg har et drive, der gør, at jeg bliver ved med at ville nye ting
Jeg begyndte at lave musik i New York og blev ret hurtigt signet til Fetty Waps management. Jeg skulle have været på turné med Fetty Wap som opvarmning på en tre-fire måneders turné, men så ramte corona, og alt blev aflyst. Jeg flyttede hjem til Danmark, fødte mit barn og bagefter handlede det bare om at tjene penge. Jeg havde ikke overskud til at lægge tid i andet.
Nu er jeg herhjemme og har lige været feature på FVN’s nye ep (på ‘Ikk som os’, red.). Snart udgiver jeg min egen musik på dansk, så jeg er på vej ind i en ny retning. Musik er jo i virkeligheden min første kærlighed og nok også derfor, at jeg elsker at danse så meget.
Jeg kan ikke se mig selv lave noget andet
Jeg har overvejet mange uddannelser – skal jeg bare blive frisør og overtage min mors forretning? Eller blive SOSU-hjælper? Men af en eller anden årsag bliver jeg altid sendt tilbage på den her rejse. Jeg har bare accepteret, at det er vejen for mig. Jeg tvivler heller ikke på, at det ordner sig. Lige meget hvor hårdt, det har været, og jeg har tvivlet, så er det altid lykkedes.
Du kan gøre det på din måde
Når jeg underviser unge piger, så prøver jeg altid at gøre det til en mærkesag, at man ikke behøver at gøre noget på en bestemt måde. Du behøver ikke at være baggrundsdanser for Beyoncé for at være en god danser. Du kan skabe din egen boks og være kunstner på din måde.
Jeg føler, at musik er det, jeg skal. Det føles autentisk og giver mening. Det føles bare som en naturlig udvikling.
