Test

Skolen var ikke så meget for mig

Jeg passede aldrig rigtigt ind i skole- og uddannelsessystemet. Jeg kunne ikke sidde stille og følge en linje, som andre havde bestemt. Jeg vidste bare, at mit kald lå et andet sted end i en klassisk uddannelse, så jeg begyndte stille og roligt at skabe min egen vej.

Jeg havde sådan lidt overdrevet Balkan-selvtillid, men måske bare lavt selvværd. Den dag i dag har jeg ikke en uddannelse, men jeg har formået at være selvstændig i 15 år. Mit sidste ‘rigtige’ arbejde, før jeg blev selvstændig, var som afrydder på KB3-diskoteket.

Brænd lige en cd til mig

Det, jeg var god til, var at anbefale musik. Jeg vidste bare, hvad der var god musik, og hvad det nye var. Og så ville folk også altid have mig med ud at shoppe. Så vi begyndte at lave en blog, hvor vi anbefalede musik, sneaks og tøj. Det var sådan, DDS (Droz Daily Steezin’, red.) startede.

Det var, da den nye bølge af rappere kom frem. Folk i kulturen syntes, at det var svært, at medier, der ikke forstod, hvor de kom fra, skulle udtale sig om dem. Vi var en del af det. Vi var til festerne og koncerterne, og vi kendte folk privat. Vi havde ikke brug for en ordbog for at forstå, hvad Sivas sagde.

Vi tjente jo nul og niks

Mine forældre forstod ingenting. Det eneste, de gik op i, var, at der skulle betales nogle regninger. Så de forstod ikke, hvad jeg lavede – hvorfor sidder du så meget på computeren? Får du løn for det?

Vi gad ikke have bannerreklamer på siden, fordi vi syntes, det var grimt, selvom vi kunne have tjent nogle annoncekroner. Vi gjorde det aldrig ud fra et business-perspektiv. Vi gjorde det, fordi vi ikke kunne lade være.

Opdag den nye CUPRA Tavascan

Side view of a matte gray futuristic SUV parked indoors with purple and blue lighting reflections.

Modern car interior with ambient purple and blue lighting, digital dashboard, and open driver-side door.

Book en prøvetur

Alle, vi så op til, postede vores interviews

Det var klart en milepæl, da vores interviews med store rappere som Kendrick Lamar, Wiz Khalifa og Jay Cole blev postet på internationale medier. Det var ret vildt at se sig selv på sites som Complex, 2DopeBoyz og Nah Right.

Og da vi begyndte at hoste scener på Roskilde Festival og Distortion. Vi havde folk som Tobias Rahim og Artigeardit ret tidligt i deres karrierer. Vores største drøm var jo, at når man hørte radio eller kom på klubberne, så blev der spillet den slags musik, som vi godt kunne lide. Og det skete jo.

Det var min hobby, der blev til et job

Jeg har ikke taget så mange kalkulerede valg. Det hele smeltede bare sammen. Min livsstil var mig. Fra morgen til aften. Det gjorde så måske også, at jeg endte med at få stress. Jeg kunne ikke finde ud af at slippe tingene. Jeg var nærmest på arbejde fra morgen til aften – uden at få penge for det.

Alt det, jeg har arbejdet med, har været noget, jeg er passioneret omkring. Efter DDS og musik var det fodbold og programmet ‘Sat af’, og så blev det podcast. For fem år siden startede jeg med padel, som jeg både spiller og træner andre i.

Bevægelse er super vigtigt for mig

Det, der hjalp på min stress, var at begynde at stå tidligt op og ikke tjekke min telefon. Bare være i bevægelse. Bruge to-tre timer om morgenen på padel.

Padel har givet mig en helt ny ro. På banen er jeg til stede på en anden måde – jeg tænker ikke på mails, deadlines eller sociale medier, men bare på spillet og mennesket foran mig. Det har taget toppen af min stress og givet mig en følelse af, at jeg både kan være Danijel og Drux uden at brænde helt sammen.

Jeg har ofte løftet andre

Det har meget af det, jeg har lavet, handlet om – at fortælle andres historier. Jeg tror, jeg har det fra min mor. Min mors hjem har altid været åbent, og der blev ryddet op og gjort rent. Der var sodavand til alle. Min mor har altid sat sig selv til side og sørget for, at alle andre havde det godt.

Den glæde jeg også får ved at gøre andre mennesker glade, den ligger dybt i mig fra barndommen af.

Jeg overvejer mit næste skridt

Noget i mig trækker mig mod bare at være Danijel. Ham der arbejder behind-the-scenes. Den anden halvdel af mig tænker på at skrue mere op for Drux-delen og arrangere fester og koncerter. Eller kan man måske gøre begge dele?

Det er Danijel, der padeltræner. Det er ikke Drux. Der er jeg superseriøs. Drux er mere ham, der er i musikbranchen, laver podcasts og værtsroller. Jeg tror, jeg ville kede mig, hvis jeg kun lavede Danijel-ting, og jeg ville blive vildt stresset, hvis jeg kun lavede Drux-ting. Så jeg vil rigtig gerne lave både og.